Arkiverede nyheder fra årgang 2008/2009


01.04.2009
Forårskoncert 2009
Traditionen tro afholdt GU-Aasiaat forårskoncert. Musikholdene optrådte overbevisende med et bredt repertoire spændende fra Johnny Cash til Chilly Friday. Mens koncerten foregik i aula holdt billedkunsteleverne fernisering af deres 12-timersprojekt. Gæsterne kunne opleve malerier, arkitektoniske modeller, lydanimerede diasshow og kortfilm i skolens øvrige lokaler.

Se Ane-Louises billeder her
Se Simigaqs Diasshow om selvmord (bemærk den fylder 16 mb)
Se Ark'aluks Kortfilm om langrend (den fylder 35mb)

27-31.03.2009
Besøg fra Nykøbing Falster Katedralskole
I forbindelse med sidste års studietur til Prag og Nykøbing Falster, har vi netop haft genbesøg af vores falstriske udvekslingsklasse. Fra fredag til tirsdag boede tyve danske elever på kollegierne, hos 3.g. eleverne. De deltog i Aasiaat Snow Festival, var på byvandring, tur i fjeldet, langrendsski. Derudover prøvede de traditionelle grønlandske dyste, såsom fingerkrog, armtræk og one foot high kick og deltog i grønlandskundervisningen.

Se billeder fra besøget her

26-28.03.2009
Aasiaat Snow Festival 2009
Aasiaat fodboldbane har ikke lignet sig selv de sidste par dage, men har haft et mylder af deltagere fra Aasiaat Snow Festival 2009. GU-elever har kæmpet side om side med folk fra byen. Med kræfter, kampgejst og godt humør har deltagerne trodset bidende kulde og skabt fantasifulde og smukke sneskulpturer.
De to 1. præmier à 2000 kroner gik til holdene 1.q BK for Bedste figurative Sneskulptur og til 1.t BK for Bedste nonfigurative Sneskulptur.

Billedsiden er dækket af Ane-Louise Ivik fra 2.r: Galleri fra Snow Festival 2009. Ane-Louise har også fået sine billeder i Sermitsiaq. Se nyhed
her sermitsiaq.gl/indland/article80041.ece
 
07.03.2009
Maskedans til projektdage
Til projektdagene var maskedansholdet ude og optræde i byen på alderdomshjemmet, Pisiffik og på Gammeqarfik hos de små og hos mellemgruppen og endelig sluttede gruppen af på GU. Formålet var at komme lidt væk fra bøgerne og lidt ned i Grønlands kropshistorie. "Maskedansen har været brugt af Angakok`en specielt i dårlige fangstperioder eller når mennesker var alvorligt syge. Senere gik det over i mere underholdning og det at skræmme børn, fordi man mente at det var godt for børnenes psyke at kunne håndterer frygt", udtaler Frank, der var tovholder i projektet. Se de flotte billeder her.
28.02.2009
Buruni-dag og modeshow
Se billeder her
22.02.2009
Resultater fra Tiger Cuppen
Se billeder her.

Førsteplads: 1.t
Andenplads: 1.r
Tredjeplads: 1.p

 

21.02.2009
1.t vinder Tiger Cuppen
Noget uventet blev det ikke 1.r, men 1.t som løb af med sejren i årets Tiger Cup - cuppen som består af fire idrætsdage, hvor der i år blev dystet i håndbold, basket, adventure race og fodbold.

Efter de første tre dage havde 1.r suverænt gjort rent bord og vundet alle turneringer. Men på sidstedagen gik det galt og det blev til en sidsteplads i fodboldturneringen. Derfor blev det 1.t som løb af med sejren efter en stabil indsats med 2., 3. og 4. pladser gennem hele cuppen. Til valentinsfesten fredag aften blev Tiger trofæet overdraget til 1.t af sidste års vindere fra 2.p.
08.02.2009
GU Aasiaat studievejledning på KNR Radio
Studievejledningen på GU var på besøg hos Aasiaat Radio d. 5. feb. Anledningen var, sammen med byens øvrige vejledere, at synliggøre uddannelsesvalget. Det var også vigtigt at oplyse om, hvad vi forventer af vores kommende elever. Vi understregede, at man bør vælge GU ud fra en stor lyst og motivation. Udsendelsen bliver sendt på KNR Radio mandag d.9. feb. kl. 11-12.

Husk at ansøgningsfristen for optagelse på GU er d. 1. marts 2009.

 
06.02.2009
OilSim finale i London
Vinderne af det grønlandske OilSim, Henrik og Esko fra 1o, var taget til London med deres geografilærer Kenneth for at deltage i OilSim finalen mod vinderne fra Færøerne, Island, Danmark og et par andre lande. 1o knægtene klarede den fint, men kunne ikke igen trække sig som vindere. Lettere forsinket pga. meget sne i London er de alle vendt sikkert hjem igen. 

 
27.01.2009
Ikkafjorden i Sydgrønland
Det er altid dejligt med besøg ude fra. I dag afholdt Uffe Wilken fra Dansk Polar Center til fællessamlingen foredrag om den forunderlige Ikka-fjord i Sydgrønland. Ikkafjorden adskiller sig fra andre grønlandske fjorde ved at indeholde mere end 1000 undersøiske søjler, kaldet Ikka-søjler. Ikka-søjlerne huser en rig fauna og flora, som dækker de arktiske søjler og giver dem et næsten tropisk udseende. Et meget spændende forefrag. Efterfølgende var Uffe med til at diskutere brugen af unikke grønlandske enzymer fra Ikka-søjlerne sammen med biologi tilvalg, der for tiden arbejder med bioteknologi.

Billeder her
24.01.2009
Kulturnatten på GU Aasiaat
Kulturnatten i Aasiaat d. 24. januar rykkede også ind på GU. Vores gæster fik målt deres BMI, fedtprocent, blodtryk og blodsukker af eksperterne fra biologiholdet. De deltog i dansk sprogquiz, sang i skolens kor, lærte om Hare Krishna og fremstillede egne grafiske tryk i billedkunst. De mindste lavede et langt fælles frisemaleri. En glad og aktiv eftermiddag, hvor det også var muligt at få et stykke kage til den søde tand. Tak til de mange fra byen der kom på hyggeligt besøg.

Billeder her
21.01.2009
GU Aasiaat vinder OilSim 2009
Der blev arbejdet hårdt ved computerne i dag, hvor GU Aasiaat og GU Nuuk for 3. år i træk dystede om at blive de bedste til at udvinde olie i computerspillet OilSim. Efter to år med sejr til Nuuk, blev GU Nuuk endelig sat til vægs. Vinder blev temaet fra 1o med Henrik og Esko, som nu kan se frem til en tur til London sammen med deres geografilærer Kenneth.

De sidste par dage har den stået på OilSim i alle 1g klasserne. OilSim er et computerspil der simulerer udvinding af olie fra start til slut - fra køb af seismiske kort og til køb af boreplatforme med crew til at udvinde olien. Arrangementet er sponsoreret af Chevron. Forud for spilledagen har klasserne i biologi, kemi og geografi behandlet emner om olieudvinding, kulbrinter, alternative energiformer og energiomsætning.

Tillykke til Henrik og Esko med sejren.

Billeder her - tak til Ane Louise, 2.r, for billeder.
18.12.2008
Juullimi pilluaritsi
Sidste skoledag var vi til julegudstjeneste i kirken. Gennem den sidste måneds tid har hele GU øvet Guuterput firstemmigt så vi var i år ekstra godtforberedt på at synge denne smukke sang. Derudover sang skolens kor også flere sange. God start på juleferien.

Bagefter var der julegodter i kantinen, hvor julemanden og kantinen stod klar med kager, slik, frugt og kakao. Efter hårdt pres fra eleverne gik julemanden i selvsving og ho-ho'ede alle i kantinen. Det fik os i julestemning og hånd i hånd blev der danset om juletræet. På billedet er vi samlet for at tage GU julebillede til Sermitsiak. God jul. Juullimi pilluaritsi. 
15.12.2008
Qippoqqaq - GU projekt om hvalernes vandring
Biologifaget på GU Aasiaat har modtaget økonomisk støtte fra forlaget NICHE og Dansk Naturvidenskabsformidling til et projekt om pukkelhvalernes vandring. Formålet er at lade elever fotografere halefinner på pukkelhvaler i både Aasiaat og deres hjembyer for at kortlægge hvalernes vandring.

Sagen er nemlig den, at de enkelte individer af pukkelhvaler kan genkendes på individuelle farvetegninger på halens underside, som kan ses når hvalen dykker. Allerede nu foreligger der billedmateriale fra sommeren 2008 i Aasiaat - og faktisk er det lykkedes at genkende en hval der tidligere er fotograferet i Nuuk, hvor Naturinstituttet i flere år har kørt et lignende projekt. Vores foreløbige arkiv kan ses her.

Billedet viser meget illustrativt GU skolen i baggrunden og halefinnen på en pukkelhval i forgrunden. Hvalen ligger i vores arkiv og hedder Viili.
12.12.2008
Santa Lucia
Traditionen tro gik første g'erne Santa Lucia på skolen med tændte stearinlys i mørket. Her læser Paarnannguaq, 1.q, op fra historien om Santa Lucia.
2008.11.13
Kemirapport som video-aflevering
Den 24.-25. november er der pædagogiske dage på GU Aasiaat, hvor alle elever skal gennem seks forskellige studieteknikker. En af dem er videoredigering. Marie (2.q) og Nielsigne (2.p), som har kemi tilvalg, viser her hvordan man kan bruge video som et sjovt redskab i undervisningen i stedet for en halvkedelig kemirapport. Se den fantastiske video-aflevering "Brændende klæde" her: http://www.youtube.com/watch?v=9cHaCIUHfuk

Videoen fra Summit er i øvrigt et lignende eksempel på brug af video. Også forskere bruger video til formidling. Tjek http://icestories.exploratorium.edu/dispatches/?cat=19


2008.11.12
Sermersuaq 2008
I anledningen af International Polar Year (IPY) havde elever fra de grønlandske skoler mulighed for at komme en tur til toppen af Indlandsisen for at lære om forskningen i Camp Summit.

Det er spændende at opleve hvad der foregår i Grønland og  kende til de mange muligheder der er rundt omkring i landet. Der foregår mange forskellige forskningsmæssige aktiviteter, bl.a. på Indlandsisen, hvor både europæere og amerikanere udfører iskerneboringer som kan hjælpe med til at forstå mekanismerne bag global opvarmning.  

Juli 2008 tog Kulunnguaq Olsen og Mikisoq Kleeman (GU Aasiaat), Camilla Lennert og Paninnguaq Larsen (HTX Sisimiut), Nina Brandt (Ilinniarfissuak), Else Marie (lærer, Kangerlussuaq) og Kasper Busk (GU lærer, Aasiaat) sammen med et par amerikanske undervisere en tur til forskningsstationen Summit på toppen af Sermersuaq i 3200 meters højde.

Se elevernes oplevelser på denne flotte video: http://www.youtube.com/watch?v=5469n9472vs

2008.09.15
Klassisk orkestermusik
Musik tilvalg og andre interesserede kunne i dag høre klassisk musik live i aulaen - ikke hver dag det sker i Aasiaat. Der blev lyttet koncentreret og givet klapsalver - især da det var GU eleverne som blev sat til at dirigere orkesteret - her Maj Britt fra 1.o.

I morgen tirsdag kl. 24.00 giver gruppen midnatskoncert i aulaen. God start på jagtferien!
2008.09.12
Kajak - makkerredning
Kajak er sjovt, men det kan være livsfarligt at ro i det kolde vand. Derfor er togvognekollegierne - og her på billedet 1.p - i fuld gang med at lære makkerredninger. Det gælder om at hjælpe hinanden tilbage i kajakken hvis makkeren er faldet i vandet. På billedet har Abraham hjulpet Bjørn tilbage i kajakken og så er der high five. Se flere billeder her.
2008.09.11
Alle elev og personalebilleder opdateret
Se alle billederne under Eleverne og Personale.

Billedet th er fra Aasiaat Havn den 25. august 2008. Hvalen hedder Viili og har lige taget en mundfuld ammassater - til orientering så kan Viili IKKE huske hvad den lavede 9/11 for syv år siden. 
2008.08.24
Billeder fra idrætsdagen
Traditionen tro blev der dystet klasserne imellem på idrætsdagen. Se billederne her og se video fra tovtrækningen på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=kI60RTY3R6A. Bemærk, at der ikke er adgang til Youtube gennem skolens net.
2008.08.21
Ny aktiv hjemmeside til GU
GU's hjemmeside er ved at blive gjort mere aktiv og ideen er, at der skal flere nyheder, historier, videoer og billeder ind på hjemmesiden. Så derfor, hvis du ligger inde med billeder og historier, så send dem til kasperbusk at gmail.com.

Alle elevbilleder af årets 1. g'ere er nu uploaded. Tag et kig under "Eleverne". Billedet til venstre er fra idrætsdagens grænsekamp mellem 2.r og 3.o.