|
Mediefag:
|
|
Mediefag er et nyt fag i GU-fagrækken. Her på GU-Aasiaat kan faget vælges i 3.g med 5 timer om ugen. Filmfaget hører til den kreative faggruppe, da der er mange praktiske elementer, men fagets hovedformål er at hjælpe eleverne til en større forståelse for en række af de virkemidler, som de elektroniske massemedier og filmverdenen bruger. Mange af vores elever har et meget stort forbrug af disse medier, og evnen til at gennemskue, belyse og bedømme hvordan de virker, er en stor fordel i det samfund, vi i dag lever i. Film/tv er grundlæggende delt i to hovedområder: 1) Praktisk mediefags-arbejde og 2) Mediefags - analyse Det praktiske arbejde består i tre produktioner, der kan ligge inden for enten a) videoproduktion b) lyd-dias eller c) radioproduktion. Den sidste af de tre produktioner, som du laver, er en eksamensproduktion, dom skal evalueres ved en gruppeeksamen ved skoleårets afslutning. Et typisk forløb vil være, at der i august/september bliver arbejdet med den første bundne opgave pilot 1, senere i december/jan pilot 2 med lidt friere hænder, og sidst fra marts - 1. maj den frit definerede eksamensproduktionen. Denne vil oftest være på mellem 5 og 15 min. Al produktion foregår som gruppearbejde. Den teoretiske del er ligeledes delt i to 1) Filmanalyse 2) Tv-analyse Filmanalyse består i en historisk/teoretisk gennemgang af et eller flere områder inden for filmproduktion. Holdet vil f.eks. kunne vælge at arbejde med Thrillers, Westerns, eller andre genrer, eller det kan vælge at arbejde med bestemte instruktører, Kurosawa ell. Spielberg, men vi kan også fokusere på en periode eller et bestemt lands filmproduktion. Der er mange muligheder. I et sådant forløb skal vi se på "de filmiske virkemidler". Hvad gør man når man vil fortælle sin historie i billeder, og hvad er karakteristisk for det emne vi nu har valgt ? og vi skal se på de baggrunde, økonomisk og historisk, der er for instruktørens eller genrens produktionsvilkår. I tv-analyse skal vi beskæftige os med et af de mange mulige emner, som dette medie giver os. Det vil f.eks. kunne være nyheder, serier, dokumentar, børneudsendelser, eller reklamer, der bliver gjort til genstand for indgående analyser. Et helt naturligt element i tv-delen vil være et besøg på den lokale tv-station, eller produktionsvirksomhed. Eksamen består i to dele: Gruppeeksamen med fremlæggelse af produktionerne. Den former sig som en samtale, hvor der tildeles 15 min. til hver elev i gruppen. Eleverne fremlægger og vi diskuterer indholds- som produktionsmæssige aspekter ved produktionen. Den individuelle eksamen på 30 min. er mere traditionel, idet eksaminanden får udleveret et film/tv citat på videobånd, og skal lave en perspektiveret analyse. Der gives en samlet karakter for de to præstationer:
|
|
Andre spændende filmlinks
|
|
|