|
Grønlandsk: |
|
GU-undervisningsvejledning for Grønlandsk
Der
undervises i grønlandsk i fire timer om ugen i tre år. Grønlandsk
A på GU er undervisning i grønlandsk for studerende med grønlandsk
som modersmål. Det centrale ligger i de forskellige frembringelser og
udtryk, der er fremkommet i historiens løb, men med størst vægt på
trykte tekster. Derfor læses der myter og sagn, romaner, digte, salmer,
noveller, biografier og erindringer, aviskronikker og læserbreve, samt
reklamer og der undervises i hvordan man kan læse disse forskellige
tekster. Blandt målene hører at den studerende skal få et indgående
kendskab til den kulturkreds han/hun kommer fra, at den studerende ved læsning
af tekster lærer at analysere, at fortolke, at vurdere og at kunne
placere dem i en kulturel strømning. Det er meget væsentligt at den
studerende bliver i stand til at arbejde selvstændigt, at være kritisk,
og at kunne begrunde sine synspunkter. Da man beskæftiger sig med det væld
af visioner og drømme, der er fremkommet i løbet af samfundets
kulturhistorie, er det et fag man ikke kan komme uden om på GU. Gennem
forskellige skriftlige opgaver lærer man forskellige former for skriftlig
udtryksfærdighed. Undervisningen
afsluttes med en til grønlandsk A passende skriftlig og mundtlig eksamen. Grønlandsk
B på GU er undervisning i grønlandsk for studerende med et afgrænset
kendskab til sproget. Der arbejdes hen mod at den studerende får større
sproglig sikkerhed gennem læsning af forskellige trykte tekster, som
f.eks. noveller, romaner, korte myter og sagn, digte og indslag i
forskellige medier. Arbejde med grammatik og sætningsanalyse er en selvfølgelig
del af undervisningen. Ved at arbejde med forskellige afpassede skriftlige
opgaver opøves større sikkerhed i disse områder. Undervisningen
afsluttes med en til grønlandsk B passende skriftlig og mundtlig eksamen. Grønlandsk
C på GU er undervisning i grønlandsk for begyndere. Undervisningens
mål er at den studerende skal opnå begrænset færdighed i grønlandsk
som fremmedsprog. Gennem almindelige dagligdags ord og tilhæng,
personendelser, udsagnsmærke hvis det drejer sig om et udsagnsord, om det
er ejefald hvis det er et navneord og om det er ental eller flertal, gives
der indblik i hvordan sproget er opbygget. Der arbejdes med at udvikle færdighed
i at gøre sig forståelig på grønlandsk ved at læse og tale om lette
begyndertekster, lige som der opnås større sproglig sikkerhed ved at
arbejde med korte, passende skriftlige opgaver. Undervisningen
afsluttes med en til grønlandsk C passende mundtlig eksamen.
|