|
Historie: |
|
Hvorfor
historie? Historiens
betydning for den enkelte og for samfundet kan ikke overvurderes. Historien
er helt afgørende for skabelsen af individuel og kollektiv identitet. Viden om fortiden indgår bevidst og ubevidst i vor forståelse af nutiden og i dannelsen af vore forventninger til fremtiden.
Foto: Grønlands Hjemmestyre, Birger Lundholm 2000
Formålet
med historieundervisningen. Der
lægges i historieundervisningen vægt på, at eleverne udvikler
deres ”historiske bevidsthed”. Det betyder bl.a., at eleverne
arbejder med faget ud fra den forudsætning, at historie ikke er noget
én gang givet, en pakke af uforanderlige kendsgerninger, der bibringes
dem af lærebøger og lærere. Tværtimod er historie et fag, der stadig
skifter indhold efter de spørgsmål, som er påtrængende og relevante.
Disse spørgsmål afhænger derfor af forholdene i nutiden og af vore
forventninger til fremtiden, og disse er igen influeret af vor
fortolkning af fortiden. Der er derfor en stadig dialog mellem de tre
tider: fortid, nutid og fremtid. De
studerende får mulighed for at styrke deres identitet og får klarhed
over deres handlemuligheder gennem kendskab til deres egen
kulturbaggrund og gennem mødet med andre kulturer De
studerende får mulighed for at danne sig overblik over væsentlige
sammenhænge i den historiske udvikling De
studerende får kendskab til forskellige opfattelser af den historiske
udvikling De
studerende får færdigheder i skriftlig og mundtlig fremstilling af
historiske problemstillinger, i at arbejde med historisk materiale og i
at vurdere formidling og brug af historie. Historieundervisningens
indhold.
Historie er et fællesfag.
Undervisningen
strækker sig over 2.år ( 2.GU og 3.GU) Lærer
og elever vælger og gennemgår 6-8
undervisningsforløb Undervisningsforløbene
spredes tidsmæssigt og geografisk med hovedvægt på europæisk
historie.
a)
Ét
forløb placeres før 1750 b)
To
forløb placeres i tiden ca. 1750-1945 c)
Tre
forløb placeres efter ca. 1945 d)
Èt
–to forløb kan placeres frit. I forløbene
inddrages aspekter af den historiske udvikling som: politiske og økonomiske
forhold, levevilkår, familieforhold, sociale grupperinger, kultur og
mentalitet.
Kvinders
og mænds forskellige vilkår belyses. Mindst
ét forløb før 1945 og ét forløb efter 1945
lægger hovedvægt på
Grønlands historie Efter 1945 lægges der vægt på den
globale historie og på at belyse væsentlige træk i den europæiske og
den grønlandske udvikling. Verden
udenfor den vestlige kulturkreds er repræsenteret i mindst ét forløb
efter 1945. Mindst
ét forløb følger udviklingen op til den helt aktuelle situation. I
2.GU skrives en individuel opgave ”Historieopgaven”. Her kan man fordybe sig i et emne der har ens særlige
interesse. Til
eksamen opgives et materiale fra 3-5 undervisningsforløb heraf mindst
1. forløb før 1945 og 2. efter 1945. Både
grønlandsk, dansk og europæisk historie samt verden udenfor den
vestlige kulturkreds indgår i eksamenspensum. Læsepensum
udgør ca. 500-650 sider. Eksamenspensum udgør 275-325 sider. Eksamen
finder sted i 3.GU og er
mundtlig.
|
