Musik:


Lærerne

        Hans Haagen Larsen

Birger Lundholm

                                                                                                                                                                                                        

     

 

Musiklivet på GU rummer mange facetter, som ikke kun handler om faget, om undervisning og eksamen. Det er naturligvis vigtige ting, for vi forsøger at yde en god service mht. musikfagets mange forskellige elementer, men det daglige musikliv på skolen er stærkt og pulserende med  kor og mange bands, der alle består af GU’s elever.

 

Gymnasieafdelingens undervisningsvejledninger

Gymnasieafdelingens musikside med links til andre musiksites.

Infoguide

Musikbibliotekerne

Musikhistorisk Museum

 

 

1.g

 

3 t. ugentligt i 1.g

I 1.g drejer undervisningen sig mest om den mere generelle indføring i de forskellige musikhistoriske perioder, f.eks. grønlandsk trommedans,  Wienerklassikken eller Rock, om elementær musikteori og om sammenspil og sang. Det skulle gerne virke som en appetitvækker for de elever, der har et ønske om at gå videre med musikken på tilvalgsniveau - og det skulle gerne virke som en døråbner ind til den mangfoldighed af musikalske udtryk, der er kendetegnende for vor kulturkreds i dag.

I december har vi en julekoncert, hvor de forskellige musikklasser optræder med musik, der har relation til julen. Det kan være ren underholdning eller seriøse optrædender med smukke julesange.

I løbet af foråret afholder vi en forårskoncert, hvor alle musikklasser optræder på i kantinen. Vi stiller ved den lejlighed det helt store "gear" op, for vi mener, at det er vigtigt at præsentationen af de numre holdene opfører, i virkeligheden eksamensnumre, bliver så flot og storslået som mulig. I 2001 ligger koncerterne d.28 - 30. 3. om aftenen.

Det er typisk, at mange af skolens fast etablerede bands opstår allerede i 1.g, hvor mange kommer hjemmefra med gode spilleevner og stor lyst til den praktiske musik. Da vi på klassen skal rundt om mange forskellige dicipliner, kan vi ikke nå at opfylde alle de behov, der er for personlig udfoldelse, men så har vi heldigvis "Musikkens Venner", der står for fordeling af øvetider til de forskellige grupper.

 

 

 

 

 

Musik tilvalg

4 t. ugentligt i 2. og 3.g

 

Undervisningen på musik tilvalg bygger direkte oven på 1.g-undervisningen. Musikteoridelen fylder nu væsentligt mere, idet den danner basis for såvel arbejdet med musikanalyser som for det skriftlige musikarbejde. Eleven skal simpelt hen lære at skrive musik selv. Det kan foregå "i hånden" eller på edb. Mange synes at dette område er det mest interessante og spændende i musikfaget, da det ofte kan bruges umiddelbart i både klassens egne og skolens øvrige bands.

Ligesom på fællesfagsniveau skal man arbejde med flere områder i musikkundskab. Her opererer vi med mindst fire hovedområder, hvor forskellige perioder/komponister bliver belyst fra både historiske og teoretiske synsvinkler. Her ligger igen et krav om, at grønlandsk musik skal belyses i mindst et område. Et af områderne kan erstattes af en lydproduktion med tilhørende produktionsrapport.

Den praktiske musik fylder også i tilvalgs-undervisningen, og behovet for at spille i mere offentlige sammenhænge melder sig hurtigt. Mange af eleverne er derfor dybt involverede i såvel kor som andre spillesammenhænge. Det er vældig godt, idet en central del af eksamen er gruppefremførelse og solooptræden, og den selvorganiserede musik giver gode erfaringer.  Soloundervisning på instrument kan oprettes under den frivillige musikundervisning med 1/3 lektion pr. elev.

IT-arbejdet kan integreres både på det satstekniske plan ved arbejdet med Musicator, ved musikproduktion, eller det kan benyttes til materialesøgning inden for arbejdet med musikhistorie og -analyse.

Eksamen består grundlæggende af to dele, en praktisk og en historisk/teoretisk. Den praktiske del består af en gruppeopførelse af et nummer, som gruppen selv har arrangeret, af solosang og evt. af en solopræstation på et instrument. Til både sang og instrument kan man have en gruppe eller en enkelt musiker til at spille med. I den historisk teoretiske eksamen bliver eleven prøvet i stof, der ligger inden for de emner, man har arbejdet med, og der skal laves analyse på et udleveret værk eller et citat fra et værk.

 

 

                                                                                                                                        Musiklærerne