|
Psykologi:
|
||||||
|
Faget
har fem ugentlige timer. Der er ingen skriftlig dimension. Læsepensum
er 275- 325 sider. Psykologifaget spænder meget vidt, fra ren spekulation, over adfærdsstudier, til kontrollerede forsøg og neuropsykologi. For nogle er en psykologisk interesse af nærmest religiøs karakter, for andre terapeutisk og atter andre rent videnskabelig. Denne brede tilgang viser sig også i fagets bekendtgørelse. Her skal mennesket beskrives udviklingspsykologisk, socialt og kulturelt. I den daglige undervisning møder eleven derfor mange elementer fra andre fag, bla. historie, samfundsfag, biologi og religion
Fra bekendtgørelsen lyder det bla: “Formålet er, at de studerende tilegner sig viden om menneskets psykiske udvikling og om betingelser for forskelle og forandringer i denne udvikling... at de studerende får kendskab til forskellige psykologiske teorier og metoder, deres menneskesyn og praktiske anvendelse... at de studerende udvikler evnen til at formulere, analysere og vurdere psykologiske problemstillinger på det individuelle og sociale niveau og... at de studerende lærer at forbinde psykologisk viden med den daglige tilværelse.” Fænomener som opdragelse, udvikling af sanser og bevidsthed, intelligens, straf og belønning, motivation, selvdisciplin, moral, tro, traditioner, normer, mode, sprog, drømme, forelskelse og mange andre kan altså gøres til genstand for undersøgelse. Undervisningen formidler en lang række teorier, gamle som nye. Psykologi er altså ikke bare “noget med Freud, noget med barndommen og og fortrængt sexualitet”. Freuds teorier lever stadig i fagets lærebøger. Hans tanker om, hvad der sker inde i barnets psyke, rummer stor forklaringskraft. Freuds personlighedsmodel, den med overjeg- jeg og det, kendes også af de fleste “på gaden.” Som naturvidenskabsmand var det imidlertid hans vision, at man en dag ville kunne forklare menneskers adfærd som funktioner af processer i hjernen, i stedet for “at gætte sig frem.”
Det ønske er der mange, der også har i dag. Især ved studiet af de psykiske lidelser, som for eksempel skizofreni, og ved beskrivelsen af intelligens, sexuel orientering, kriminel og voldelig adfærd, misbrug osv. Flere og flere forskere betragter mennesket som en organisme, bestemt af sin arvemasse, mens andre stadig mener at opdragelsen og kulturens rolle er afgørende. Faget skal afspejle hele denne debat og der er derfor ingen enkle svar at hente på livets store spørgsmål i den daglige undervisning. For at få det fulde udbytte af undervisningen er det en forudsætning, at den studerende følger med i hvad der sker i omverden, at man altså læser aviser, ser nyheder og i det hele taget orienterer sig via medierne.
|
